Patienthistorier

Patienthistorier (10)

Laila Tell var ved at give op. I halvandet år havde hendes datter lidt af hovedpine, men uanset hvad de havde prøvet, fik datteren det ikke bedre. Trods skepsis over for endnu en behandlingsform tog Laila Tell datteren med til en homøopat. Og det hjalp.

Læs artiklen her:

 

NoP PDF downlaodDownload her

H.J. Mand 29 år

Første Konsultation

Lichen Plannus er en hudsygdom der angriber hele kroppen og der er ikke er nogen effektiv behandling for den med konventionel medicin)

Jeg fik konstateret hudsygdommen Lichen Plannus hos lægen for et år siden. der er kun lidt kløen, har prøver diverse konventionelle og komplementære behandlingsmetoder uden effekt.

Jeg tror selv det skyldes stress, blev uvenner med min partner, det var meget svært. Følte mig trykket ned. Mistede også min far nogle år før det (kræft). Det har været nogle hårde år, men især sidste år. Min partner var meget heftig og hård, han sviner folk til og det hele kulminerede.

Han er ret aggressiv og det var svært at forhandle mig ud, blev helt… .. fik hjertebanken når skule tale med ham. Han spillede med en, manipulerede. Det gav mig en stressfølelse (presser med hånd på brystet), totalt fucked, blev nærmest hans slave. Kunne ikke få luft, tungt at trække vejret

Fortæl om stressfølelsen

Som om man bliver bange, pulsen stiger, trykken i bryst, som en vægt på brystet, ikke få luft, et pres hele tiden, et pres på mine skuldre, ansvar. Det er min skyld. Var smadret, træt, kunne græde, drænet for energi.

Min familie blev også fanget i det. Fik kastet mange opgaver over på mig, så lige pludseligt sluttede det! (gestus som indikerer en splitning).

Det var et stort pres, noget man SKAL klare, skyldfølelse.

Kan ikke holde ud at være i samme rum med ham, får det ubehageligt. Han er langt ude, spiller dobbeltspil.

Hvordan føles det?

Man skal trække vejret nogle ekstra gange, han er så aggressiv! Jeg bliver tung i brystet, som om… Der sidder en masse fast der (sammenpressende gestus) vil gerne af med det (åbnende gestus).

Det er brændt fast, sidder fast i hjertet. Sidder fast heroppe, blev presset ud i en situation jeg ikke ville være i. Han blev ved med at fylde på (nedadpressende gestus), kan ikke få luft, ved at blive kvalt.

Det værste?

Engang han blev ond, jeg blev helt varm i hovedet, tryk i hovedet, ubehag.

Da far døde var det hårdt, fik pludselig en masse ansvar (nedadpressende gestus), følte mig meget alene med det.

Det føltes som et pres, man skal bare klare det ting, hvis man ikke kan… man skal bare!

Var bange for at skulle fortælle at man ikke kan klar det, at man er sårbar.. det er sådan på mange måder i mit liv, at skulle gøre alting godt.

Men er også blevet meget bedre til at sætte mindre krav til selv, det er en befrielse.

Befrielse?

Man åbner op, gir slip (åbne, opadgående gestus)

Man giver slip til at falde, uden at der sker noget. Stå frem hel. Blive lettere.

Arbejdet kan hænge over hovedet. Tungt.

Fortæl om den stress følelse, den gestus du laver når du beskriver den

At få presset livet ud af en, drænet for kraft. Jeg føler mig meget åben, man kan nemt gå ind i mig og ruske rundt, skade mig. Det gør ondt. Sårbar.

Hvad kan du lide af mad?

Indisk krydret mad, kylling, spidskommen, sødt, surt!

Kan ikke lide salt, oksekød, valnødder.

Fordøjelse?

Lidt mavekneb, hård lave af og til, lidt tendens til sure opstød.

Hud?

Bortset fra Lichen Plannus, kan får tørre/ sprækkende hænder når det bliver efterår.

Lidt tør hovedbund.

Sidste år var jeg konstant forkølet/ havde halsbetændelse og fik antibiotika et par gange.

Jeg er generel varm og sveder om natten.

Jeg hader blæst og har det ikke godt med fugt og kulde.

Skal tisse om natten.

Familiesygdomme?

Mange i familien har haft kræft, lunge, strube, lever.


Ordinering

På baggrund patientens diagnose, personlige oplevelse af stress, generelle fysiske symptomer og en del kræft i familien ordinerede jeg et homøopatisk lægemiddel som gennem lægemiddelprøvninger er kendt for at afhjælpe netop denne tilstand. Lægemidlet gentages hver uge.

Opfølgende konsultation En måned senere

Sov uroligt nogle nætter, utilpas i kroppen. Hurtigt begyndte det at blive lettere at sige min mening, at udtrykke vrede, følte mig mere maskulin, god følelse. Lichen Plannus er begyndt at blive bedre på kroppen, og på benene, der kop et par nye udbrud på venstre håndled og højre albuefold.

Det føles dejligt at sige ting højt, er ikke så bange for hvad andre tænker og tager også mindre ansvar.

Er overrasket over den nye måde at reagere på. Så ex-partner uden frygt, uden trykken i bryst.

Føler mig ikke stresset presset. Ikke følt pres på bryst.

Har mere energi, humøret er meget bedre.

Føler ikke hele siden at jeg skal bevise noget, kun at jeg skal stå inde for det selv.

Letter at fylde mere og stå frem. Jeg har tydeligvis manglet en forsvarsmekanisme, nu har jeg den.

Skal ikke mere tisse om natten.

Er ikke så varm og svedende om natten.

Har slet ikke været forkølet.

Ordinering: fortsæt lægemiddel en gang om ugen


Patienten fulgte op hver måned i en periode, så hver anden måned

Vi fortsatte den homøopatiske behandling i lidt over et år.

Hurtigt stoppede nye udbrud, så begyndte de gamle pletter at forsvinde.

Lichen Plannus, som er en meget langsom hudsygdom, var fuldstændig væk et år senere.

Patienten oplevede et meget bedre immunforsvar, ingen forkølelser. (før var han forkølet ofte)

Han blev følelsesmæssigt stærkere, mere stabil, mere overskud og selvtillid. Oplevede mere og kreativitet i sit arbejde.

Han fik desuden færre hovedpiner, færre hudproblemer og fordøjelsesproblemer og et generelt velvære.

5 år senere er der stadig ingen Lichen Plannus og patienten har det fortsat godt.

 

R.T 1 år, kronisk øre infektion, eksem og søvnproblemer efter DTP vaccination.

RT er 1 år gammel og lider af kronisk betændelse i ørene efter DTP vaccination og været gennem mange medicinske behandlinger og fået dræn lagt ind.
Moren fortæller at det gik galt efter DTP vaccinationen, han blev syg og forkølet og begyndte at sove dårligt, han sover et par timer og vågner, skulle ha sin mor helt tæt på, det blev værre og værre, til sidste hjalp det ikke at tage ham op.
Der blev konstateret væske på ørene, det løber ud og kan skifte side. Kan være tyndt med de sidste 14 dage har det været gult og tykt. For nyligt måtte lægen sprænge den ene trommehinde pga. af infektionen.
Han har eksem på ben, mave og arme, røde plamager som klør om natten og efter bad, desuden har han eksem i lysken som klør hele tiden. Han kan ikke lide bad, er bange for det. Han kan være krævende og grædende, men er for det meste nem at trøste ved at man bærer ham stille og roligt. Han er meget mor syg.
Han er lidt genert.
Nogle gange græder og græder han og kan ikke trøstes.

R.T. græder ynkeligt i klinikken og plager grædende om ting han vil ha., græder hæst og klynkende for at få sin vilje.
Han bliver ked af det hvis han er væk fra os, han skal have tæt kontakt,
Moren fortæller at han har nemt til tårer og altid er snottet med tyndt klart snot.
Mht til mad elsker han kage og kan godt li kold mad.
Han er meget tørstig.
Fordøjelse. Afføringen kan skifte farver og konsistens fra dag til dag.
Han elsker at komme ud i den friske luft.
Begge forældre og nogle bedste forældre har lidt af eksem og allergi.

Ordinering:
På bagrund af mores observation af DPT vaccinens negative effekt får RT først en daglig lave dose af et homøopatisk lægemiddel som modvirker denne negative effekt efter fulgt af en enkelt dose af et lægemiddel der passer til hans fysiske og psykiske kendetegn ( det konstitionelle lægemiddel)

1 måned senere.
Lige efter han havde begyndt det konstitionelle lægemiddel fik han mere kløen uden udslet og blev meget snottet, så blev det bedre og nu er eksemen helt væk nogle dage, hvilket er nyt. Han blev snottet uden at det blev værre i ørerne. ( dette er en typisk første forværring som man ser når et lægemiddel sætter en helbredende proces i gang)
Han har sovet alene nogle nætter, hvilket også er nyt.
Der har heller ikke været nogen øre-problemer siden sidste gang.
Humøret er lidt bedre i perioder og i stedet for at være ynkelig og grædende er han nu mere insisterende.
Han kan stadig nemt græde men er ikke så bange for at være væk fra os og får ikke de helt utrøstelige episoder som før.
Han er mindre bange for at få bad.
(I klinikken er han meget mindre grædende og ynkelig end før og ikke så genert)

Ordinering
Det konstitionelle lægemiddel gentages 2 gange i højere doser.

1 måned senere.
Ingen forkølelser, ingen øre-problemer, er gladere.
Udslet rigtigt meget bedre, i lange perioder er der slet intet.
Stadig svært ved at sove alene. Lidt klynkende igen efter startet vuggestue efter sommerferien med mor og far.
Bad er ikke noget problem.
Han er mindre genert og mere glad.
Kan stadig få utrøstelige episoder.
Ordinering
Det konstitionelle lægemiddel gentages en gang i en højere dose.

2 måneder senere.
Han har lige været forkølet, men uden øreproblemer.
Udslet, lidt en gang imellem.
Folk bemærker at han er glad og mindre pylret.
Han kan vågne om natten og vil ind til os, men er sjældent utrøstelig.
Fordøjelse er mere jævn og konsistensen er mere fast.
Er begyndte at gå og løbe.
Mindre kage/ sukker trang. Mindre tørstig.
Sover alene nu og er bedre til at være væk fra os, kan blive passet af bedste forældre uden problemer.
Ordinering
Da efteråret er på vej planlægger vi at gentage lægemidlet hver anden måned hen over vinteren.

4 måneder senere.
Haft en lidt dårligere periode de sidste uger, gik amok da han skulle skiftes, ville ikke røres, lægen opdagede at han havde mellemørebetændelse og han kom på penicillin. Han græder igen meget og vil ikke holdes.
Analyse, da hans humør er anderledes end før skifter vi til et akut øremiddel som hurtigt får ro på hans øreproblemer og hidsighed.
RT har det fortsat godt og har af og til brug for et homøopatisk lægemiddel hvis han får dårlige nætter og tegn på øreirritation.

Casen løber over 2 år. Er her resumeret og fortalt - hovedsageligt med brug af patientens egne ord.

ST kom til mig for behandling af allergi overfor især kat og svampesporer. Disse faktorer fremkalder astmaanfald. Desuden er han allergisk overfor hund, hest og bynke. Udover bynke er der ingen årstidsvariationer.

Han vil gerne have en kat.

Har haft symptomer siden sin tidlige ungdom.

Han inhalerer Bricanyl ved akutte reaktioner på kat og svampesporer.
Symptomer: Øjnene svier og løber i vand, næsen løber klart og klør, hiven efter vejret, røde kløende plamager på huden.

Det føles som om der sidder en øverst på brystkassen - som et pres.
Det er bedre når jeg tager et varmt bad - indånder damp. Det begrænser mig og irriterer mig.
Jeg skal altid have Bricanyl med - man ved aldrig hvad man bliver udsat for.

Jeg sover let, og bliver vækket ved ”forkerte” lyde. Irriterende når avisbuddet smækker med døren - vågner 5 min før vækkeuret - tænker på ting jeg skal huske.

Lægen siger jeg har nervøs/irriteret tyktarm. Får smerte løs diarré af for meget kaffe, fed mad og mælk. Jeg elsker krydret mad. Har tendens til meget luft og at blive oppustet. Lægen spurgte om jeg har stress - jeg har travlt og knokler, men bliver ikke stresset - kan godt li' at ha mange bolde i luften.
Jeg kan blive sur og irriteret over de forbandede muslimer - luk for ulandsbistanden! (under Muhammed-krisen). Min far kan få mig op og ringe - vi diskuterer, jeg bliver tindrende hys og smækker med døren, eksploderer men falder nemt ned igen. Giver ikke til indsamlinger - det er svindel og humbug.
Her i morges kørte en idiot ud foran mig. Folk, der kun tænker på sig selv - der ikke holder døren – der ikke tager hensyn irriterer mig. Når folk ikke tænker længere - det pisser mig af. Jeg bliver gal - mærker galde.

(han fortæller detaljeret og struktureret)

Temperament?
Jeg kan råbe og true, har kort lunte ved fornærmelser, nogle service-medarbejdere er tåber. Jeg har check på det.

Jeg tager mange opgaver på mig - lidt work-aholic - kan godt li' at ha og tjene penge - det er sjovt. At ha' en god bil og sommerhus. Status betyder noget.

Jeg er et ordensmenneske - mine blyanter skal alle vende samme vej i skuffen. Jeg skal have kvalitet. Jeg retter på billeder, der hænger skævt i folks hjem. Er nok lidt hys med renlighed.

Vågner af og til ved følelsen af et pludseligt fald.

Hvordan er det at ha allergi/astma?
Irriterende, man kan ikke selv bestemme. Jeg vil gerne ha' en kat

Har nemt til tårer og følelser.

Mad:
kan ikke li' fisk, lam og fed mad.
Kan godt li' chili og krydderier.
Har en sød tand.
Har ingen appetit om morgenen.

Er en varm person og kan ikke li' over 25 grader og fugt.

Får et forkølelsessår af og til.
Ordinering:
Vi har brug for et homøopatisk lægemiddel som gennem lægemiddel prøvninger hjælper patienter som er hårdarbejdende, ambitiøse, organiserede/pedantiske, irritable/ eksplosive, positive, kritiske, temperamentsfulde middel, og som har nævnte fordøjelsesproblemer, allergi og astma.

Der gives en enkelt dose af et homøopatisk lægemiddel som matcher disse symptomer.
En måned senere
Ikke megen ændring - kun lidt løsere hoste ved astma.
En højere dose af det samme lægemiddel gives i en enkelt dose.

To måneder senere.
Var sammen med hund uden symptomer (NYT).
Mindre irritabel, mindre vred og opfarende.
Fordøjelse bedre.
Mindre lydfølsom.
Bricanyl har større effekt end før, ikke så sammensnøret i halsen.
Lidt mindre trang til sødt.
Lægemidlet gentages en enkelt gang.

To måneder senere

Har ikke brugt Bricanyl.
Ingen mavesyre-problemer eller fordøjelsesproblemer.
Drak kaffe på ferie uden problemer.
Stadig mindre irritabel.
2 mdr. uden astma er usædvanligt.
Ingen reaktion på bynke i år.

Lægemidlet gentages en enkelt gang.

Tre måneder senere

Fået kat denne uge, og har taget lægemidlet dagligt i en uge (på eget initiativ).
Har haft astmaanfald, kløe og nyse-anfald fra katten. Har taget Bricanyl og antihistaminer.
Normalt ville jeg ha reageret meget kraftigere på at være sammen med en kat
Meget mindre irritabel denne måned.
Søvn er fin.
Fordøjelse er fin.

(Jeg fraråder ham at tage midler på egen hånd - trappe forsigtigt ned på Bricanyl og antihistamin og ringe om en uge.)

En måned senere
Trods nedtrapning af Bricanyl er symptomerne uforandrede (Godt tegn).

Det homøopatiske middel gentages.

Et halvt år senere.

Har ikke taget noget i 5 mdr..
Har stadig kat og det går fint.
Har haft brug for Bricanyl et par gange, men ikke for astma.
Har haft noget bronkitis over vinteren.
Hoster, føles som et hår i halsen (NYT).
Allergi generelt går fint.
Kan tåle hund bedre.
Ingen nyse-anfald.
Fordøjelsen er svingende - værre af stærk mad og kaffe.
Søvn er fin.
Temperamentet er stille og roligt.

Lægemidlet gentages en enkelt gang.

To måneder senere

Maven er god.
Allergi/ astma meget lidt.
Har taget Bricanyl 2 gange siden sidst.
Hoster ikke længere - ingen slim eller hår” i halsen.
Temperament er fint.

Lægemidlet gentages en enkelt gang.

2 år senere

Tager det homøopatiske lægemiddel nogle gange om året og er stort set symptomfri.

Jeg har PCO [Polycystisk Ovarie Syndrom] og plejede at have blødninger ved samleje. Jeg producerer for meget insulin så jeg tager på i vægt, så jeg spiser ikke kulhydrater. Hvis jeg spiser for meget fedt får jeg kolesterol problemer. Så jeg er bange for at leve og for at dø. Jeg føler mig begrænset, ingen plads til sjov og hygge.

Jeg har glædet mig helt vanvittigt til at tale!

Jeg oplever at en dag er jeg manisk, stor energi, så den næste dag er jeg nede, i det sorteste hul og det går ud over mine børn og mand. Sidste torsdag havde jeg bare lyst til at køre bilen ind i et træ (græder)

Jeg har været gift med den samme mand i mange år, vi har to piger. Nogle gange er ansvaret svært, jeg må give slip på det. Det føles som alt går langsommere og stopper. Jeg føler mig gammel. Begge mine forældre var selvmordstruede da jeg var barn, det har påvirket mig meget. Ellers føler jeg mig privilegeret, arbejder kun halv tid, men jeg har svært ved at slappe af i min fritid. Ingen må kunne sætte en finger på noget! Jeg er altid heksen der skælder ud over rengøring. Jeg er meget følsom omkrig min vægt, jeg er utilfreds med mig selv og har høje ambitioner på mine pigers vegne.

Jeg er hård ved mig selv, jeg skal leve op til mine standarder. Jeg laver mit live svært ved at sætte grænser for mig selv som jeg ikke må træde udenfor. Når jeg er glad er alt ok, når jeg er nede er alt forkert. Mit job, min mand! En dag er jeg 100 % for noget, næste dag 100 % mod det! Noget eller nogen trækker mig fra side til side. Jeg begynder at tvivle; hvad er virkelig mig? Den gode eller den dårlige side? Jeg drømmer om et totalt anderledes liv, et AIDS projekt i Afrika, radikalt anderledes! Men i virkeligheden vil jeg ikke gøre det. Mit arbejde keder mig. Jeg drømmer om noget andet, men ved ikke hvad det er. Jeg er træt af at leve med begrænsninger.
Jeg er vinterbader, det er fantastisk, frit, livgivende og anderledes. Jeg burde lave mere sport, men gør det ikke og får dårlig samvittighed.

Vi har flyttet så mange gange. Men jeg har stadig lyst til at flytte, noget nyt, et eventyr!. Jeg vil ha et nyt liv, nye rammer. Jeg bliver aldrig lang tid i mit job, efter 3-4 år er det nok og jeg hopper videre. Jeg går i panik når folk forventer at jeg tager ansvar, så har det bedt med at være ”lærling”.

Når jeg er ”lærling” føler jeg mig tryg. Jeg bliver let stresset, selv af familie besøg. Jeg må ha overblik over mine opgaver, alt skal være perfekt, jeg kan ikke slappe af. Jeg elsker mit sommerhus hvor jeg kan slappe af.

Hvad ellers?
Jeg er meget sensitiv, men folk tror jeg er robust. Ville ønske jeg kunne være mere afslappet. Jeg kan ikke li store fester, det ustrukturerede rum der opstår når maden er overstået, når strukturen opløses vil jeg hjem. Som om jorden ikke er sikker. Jeg får hjertebanken og bliver ked af det. Underligt, for når vi sidder ved bordet er det kedeligt.. men jeg bliver nervøs, føler mit blodtryk stiger, som om alting bevæger sig rundet her inde i hovedet, der er ingen struktur eller overblik og jeg skal kunne indehold det hele og vide det hele, jeg skal have kontrol.

Hvordan føles det?
Jeg falder fra hinanden. Jeg krakelerer, jeg viser min svaghed, min grimhed, jeg mister taget på tingene, jeg bruger all mine kræfter på at holde fast i tingene, som en skal, jeg er som en skal.
Hvad er virkeligt mig? Jeg skifter fra god til ond.

Hvad ellers?
Jeg forstår ikke mig selv, hvad skal jeg have med i den skal? Jeg går i småstykker, jeg mister kontrol..
Jeg er ikke tilfreds med min status i livet, jeg har ikke opnået det jeg ville, jeg står ikke på fast grund, jeg stagnere, ingen udvikling. Jeg føler mig tom, udhulet.. som en skal.

(hun fortæller mere om denne følelse af at være en skal, hul, tom, at krakelere)
Menstruation: uregelmæssig, ca 35 dages cyklus, PMS: pressende smerte i maven og lænd til lår, mere hysterisk.
Frygt: tordenvejr, sygdom, at gå glip af noget.
Fik fjernet galdeblæren efter stærke galdestens anfald.
Haft meget hårvækst.
Har væskeophobning i mine fødder og under øjnene.
Har områder af tørt hud på ryggen og armene.
Negle er svage.
Tendens til paradentose.
Tendens til tinnitus.
Vandladning. Pludselige trang.
Medicin: for overaktiv skjoldbruskkirtel, for blodtrykket, beroligende piller.
Ordinering: Der gives et homøopatisk lægemiddel dagligt i en lav dose. Det er et lægemiddel som gennem lægemiddel prøvninger er kendt for at dække de fysiske og følelsesmæssige symptomer.

Første opfølgende konsultation, en måned senere.
Jeg har aldrig haft det så godt som nu, men jeg havde en dårlig periode lige efter at jeg startede lægemidlet. Nu er der ingen nervøsitet, jeg har ikke brug for beroligende piller. Jeg havde to uger med forstoppelse i begyndelsen, men nu er min fordøjelse bedre en før. Der er ingen humørsvingninger eller stressanfald! Nej. Det er utroligt! Jeg kan klare ting- ingen problemer. En god sommer for os alle. Jeg har accepteret mit job, min position. Jeg har opdaget at andre heller ikke er perfekte. Jeg har sluppet noget ansvar, er mindre dominerede. Jeg var på nudist strand, noget jeg altid har drømt om, det var frigørende! Har ikke tvivl om godt/ ondt. Har ikke behov for at skifte job, hus, mand. Føler ikke panik på jobbet. Meget mindre behov for kontrol og overblik. Min skal er ikke længere tynd. Jeg føler mig stærk i mig selv. Føler mig ikke skrøbelig som før. Mit billede af mig selv passer til virkeligheden nu.

Ordinering: fortsætter med samme lægemiddel, dagligt, i en lidt højere styrke.

Anden opfølgende konsultation, en måned senere.
Det går stadig fremad, min ”skal” føles tykkere. Mine tænder har det bedre trods mindre ihærdig tandhygiejne. Mit behov for blodtryksmedicin er faldet med 50 %.

Tredje opfølgende konsultation, to måneder senere.
En meget stabil periode, skal til at stoppe blodtryksmedicin. Mindre vandophobning i kroppen så jeg har sat vanddrivende medicin ned med 50 %. Jeg har stoppet min tyggegummiafhængighed jeg fik da jeg stoppede med at ryge for 5 år siden. Lidt mere hårvækst.

Ordinering: fortsætter med samme lægemiddel, dagligt, i en lidt højere styrke.
Fjerde opfølgende konsultation, tre måneder senere.

En god og stabil periode. Nu er min cyklus helt regelmæssig, det er aldrig sket før. Hårvækst er stabiliseret igen. Har fået mere ansvar på jobbet og det er fint. Ingen problemer med tænderne nu. For den første gang i mit liv tænker jeg ikke på at skulle tabe mig. Ingen vandophobning. Stoppede blodtryksmedicin for 2 måneder siden og det er fint. Jeg føler mig lidt for ansvarsfuld på jobbet og det er irriterede. Lidt bekymret for blodprøver, svært at stole på min egen følelse af at være sund.

Ordinering: fortsætter med samme lægemiddel, dagligt, i samme styrke.
Patienten forsatte på lægemidlet et stykke tid med lange pauser ind imellem og fik det bedre og bedre. På et tidspunkt fik hun i en kort overgang et lægemiddel som ligger meget tæt på det første. Til sidst havde hun ikke længere brug for behandling er stabil i sin egen balance.

 

Patient, Kvinde 28 år.

Kommer for en fødselsreaktion der er forstærkelse af hendes normale tilstand, nu er hun præget af forvirring, ubeslutsomhed, utryghed og bekymring.
Det er hårdt at blive mor, jeg har for lidt mælk, siden m. er født.. det er som om der ikke er noget der er stabilt i vores liv. Hvad vil det sige at være forældre? Vi mangler den stabilitet vores forældre havde, jeg vil gerne kunne give den fornemmelse til M. jeg har brugt de sidste 5 år på at tage stilling til alt, ved mig ved mit liv. Men tingene er ikke kommet på plads. Kan vi stole på kostråd? Som om tæppet bliver hevet væk under vores fødder. Mit hoved kørere på overtryk. Ville ønske jeg kunne tage skyklapper på.
Min mor havde selv ikke nok mælk. Og jeg kunne ikke tåle mælk som barn, nu har jeg problemer med ikke at have nok mælk. (hun fortæller at hun var med i en alvorlig ulykke da hun var barn, hvor hendes far døde og hendes mor var i dyb sorg). I dag føler jeg at jeg er langt fra min mor og søster, ikke meget kontakt.
Jeg drømmer tit om atomkrig, eller at prøve at flygte og ingen vegne komme.
Jeg har ikke et realistisk billede af min krop, jeg føler mig tyk og grim. Kan ikke li at blive set på, vurderet.
Jeg havde spisevægring da 17-18 år. Det var svært at flytte hjemmefra og blive voksen. Miste mit sikkerhedsnet. Kun at være mig, hvem er jeg? At skulle tage stilling til alt. Det er først for nyligt at jeg ved hvad jeg vil.
Jeg er bange for at ødelægge M. Er jeg parat til at blive mor? Hvad skal jeg stille op? Har han mistet tillid og blevet utryg fordi jeg har været ”fraværende”? der er ingen stabilitet/ tillid/ tryghed.
Er bekymret for alle de giftstoffer han får når vi ikke spiser økologisk.
Føler mig som et stenalder menneske i rumalderen, alt for mange spørgsmål, mit hoved kan ikke rumme det. Så ukonkret at være menneske.
Føler ikke jeg kan påtage mig det fulde ansvar. Hvad er det at være menneske? Jeg skammer mig over at være menneske.

Fortæl om stabilitet:
Regler, rammer, noget man kan navigere i. Alt er relativt, jeg spacer ud uden rammer. Alt kan drejes. Intet er der bar, savner den følelse! Savner rutiner, tryghed.
Føler mig stresset, vred… hvordan finder jeg ud af hvad der er rigtigt.
Jeg bliver helt lammet, blodet løber fra hovedet, jeg bliver tynget.
Det er også en behagelig tilstand hvor jeg bar er væk fra det hele, men jeg kan jo ikke tage mig af et barn i den tilstand. I den tilstand er der ingen tyngdekraft, man er bare en tilfældig samesætning af molekyler. Man ser det hele udefra, hvorfor kan de dumme mennesker dernede ikke finde ud af det? Derude er der fred og ro, man skal ikke løse nogen problemer. Det er ren eksistens, uden krop.
Ville ønske der var rammer så jeg ikke behøvede at gå derop alt fra det største perspektiv. Stiller spørgsmål med alt!
Fysisk: Har kun halvdelen af den mælk M. har brug for.
Har fordøjelsesproblemer ved mælk.
Kan vågne kl. 2 om natten med svede/ kulde
Mad: elsker salt lakridser og bagt laks, kan ikke li flæskesteg og fed mad.

På baggrund af konsultationen blev der ordineret en enkelt dose af et homøopatisk lægemiddel, som man gennem lægemiddelprøvninger ved, har netop den følelsesmæssige tilstand patienten beskriver.

--------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------
Første opfølgende konsultation, en måned senere.
Det er en hel anden oplevelse at have barn nu, min søn er så skøn, nyder det.
Meget mindre bekymret om det og generelt. Mit fokus er på at være sammen med ham, ha det sjovt og grine. Har en helt anden mave fornemmelse, en god tyngde. Har et mere dagligdags perspektiv, før kunne jeg ikke overskue det.

Hvad med stabilitet?

Det er 100 % anderledes.
Fortaber mig ikke i abstrakte tanker mere, er bare her. Der er mere tryghed og rutiner. Alt er mere konkret og ikke så stort. Ikke trist som før. Er ikke derude (i universet) som før. Der er kommet et loft over mit hoved. Det er vigtigt at være menneske, være mig. Forholdet til min mor er meget bedre. Vågner ikke med varme/ kulde om natten mere. Føler mig træt for tiden.
Ordinering:lægemidlet gentages i en stærkere dose.

Anden opfølgende konsultation, en måned senere.
Det går bedre og bedre. Fokus er nemmere og nemmere. Er som mig selv igen. At være mor er ”integreret”. Er kun her. Stabilitet og rutiner er på plads. Føler mig ikke tyk mere. Har meget energi og overskud. Føler mig ikke kynisk som før, har hjertet med , før var det ” Hvor er mennesket dumt”.
Ordinering: lægemidlet gentages 2 gange over de næste måneder..

To år senere
Stadig godt, god energi, jeg sover godt og føler mig rolig og ”grounded”. Bruger kun det større perspektiv til min personlige” underholdning”. Jeg kan kontrollere det. Der er mange nye udfordringer i mit liv, men jeg klarer dem og føler mig sikker i min dømmekraft.

U.B. har eksem bag på benene, bag ørene, på halsen, håndled, albuebøj.
Det klør om natten, og kan bløde når hun kradser.
Eksem startede for et år siden, det blev bedre da hun eliminerede nikkel i sin kost (nødder, tomater, bælgfrugter, ananas, kakao, dadler, abrikoser).
Når hun bliver forkølet får hun astmatisk vejrtrækning, pibende.

Eksem: røde , tørre plamager, kan hæve og sprække, breder sig i perioder helt op ad benet.
Vi har fået katte og to gange har hun reageret med røde, kløende, løbende øjne.
Hun nyser meget når hun vågner.
Når hun er forkølet hoster hun meget hvis hun griner, hun får tør hoste og er snottet.
Mad: elsker kold mad som koldskål, salat og sure ting som citron, lime, pickles, oliven, samt salt og chokolade. Kan spise sne om vinteren.
Hendes appetit er god.
Tørstig efter iskolde drikke, elsker isterninger.
Fordøjelsen er god.
Søvn. Hun sover meget og er B-menneske, sover på h-side.
Får hovedpine af larm i skolen, som noget der hamre oven på hovedet.
Er varm som person.
Hun har vokseværk i fødderne.
Sveder ikke meget.
(hun er meget åben under konsultationen og taler, blander sig i samtalen med moren, laver sjov mens hun tegner flotte farvestrålende tegninger som hun fortæller om)
Hun er bange for mørke. Har stort putte, hygge behov.
Meget social, masser af vener, tillidsfuld og elsker at sove hos vener og gå på opdagelse i folks huse.
Hun elsker en film om mode og veninder, hun elsker tøj og mode.
Kan godt lide spændende film med uhygge!
Taler meget. Synger, danser, tegner, meget kreativ.
Hun har en super fantasi.
Skolen går godt, hun lærer hurtigt og har en god hukommelse.
Moren gik 14 dage over tiden med hende, fødslen blev sat i gang og var meget hurtig.
Hun laver ikke besværlige scener som andre børn, er meget empatisk, også over for fremmede.
Lægger stor vægt på retfærdighed.
Kan være stædig og vil ha forklaringer på alt.
Hun elsker at lave sjov.
Har nogle gange mareridt og genfortæller historier godt.
Inden for det sidste 2 år har hun kastet op flere gange, uden grund, eksplosivt , pludseligt, kraftigt.
Elsker alle pattedyr.
(hun synger nogle af svarene når jeg spørger hende, og griner)
Som spæd var hun nem, hun lærte hurtigt at tale.
Ordinering: Hun får først en lave dose af et lægemiddel der passer til hendes fysiske/ psykiske profil i en daglig lav dose i 3 dage, da det går fint får hun èn enkelt dose af en højere styrke af samme lægemiddel.

En måned senere
Lange perioder uden nysen, kan begrave hovedet i kattens pels og kun få en lille kort reaktion.
Eksem er meget bedre på benene, havde lidt på håndryggen. Der har ikke været brug for kortison creme.
Ingen astma symptomer. Mindre hygge/ putte behov.
Ingen hovedpine i skolen mere.
Ingen vokse værk.
Ordinering : det samme lægemiddel i en højere dose en gang hver måned i to måneder.

To måneder senere
100% eksem fri i 2 måneder nu.
Astma. Måske lidt ved cykling pga. trafik stress.
Stadig lyst til koldt og surt.
Ingen hovedpine.
Voksværk sket en gang.
Ingen forkølelser, trods vinter.
Ingen katte eksem længere.
Ordinering : samme lægemiddel i en højere dose, en gang.

15 Måneder senere, update fra U.B s mor pr mail
Hej Kåre,
For 2 måneder siden begyndte U.B. at spise alt det hun ellers ikke måtte i forhold til nikkel allergien….jeg holder løbende øje med eksem, der har været 2 tilfælde af mild eksem, hvor jeg har brugt kortisoncremen. Med hensyn til nys/astma har der ikke været noget nævneværdigt. U.B. har været forkølet 1 gang, men uden astmatisk vejrtrækning. Derudover lidt snottet et par gange, men igen uden astmasymptomer. Hvis nysene har været for påfaldende (som i katte allergi) har jeg skrevet til dig og derefter, på din opfordring, givet hende en dosis af det homøopatiske lægemiddel, som så har hjulpet. Alt i alt er U.B. i dag stort set symptomfri :-)

M.F. kom til min klinik sendt af sin søn som også var min patient (migræne).

Faderens historie:
Han led af stærk, kronisk migræne i over 30 år, siden han blev jagerpilot i luftværnet. Migrænen kom bag øjnene og tindingen, kan brede sig til baghovedet. Føles som et pres men kan også føles som elektriske stød. ”60% af tiden vågner jeg op med det”. Bliver værre af: sol, fugtighed, lavt blodsukker, faste, menneske- mængder og forvirring, bevægelse, søvnmangel og at sove længe, tale. Bliver bedre af: mørke, stilhed og pres på pande og tindinger.

”Da jeg startede i luftværnet var der masser af ansvar og pres til at blive en succes, kunne aldrig nægte en opgave, var meget succesfuld og følte mig som en vigtig person”. Blev tvunget til at blive ”pensioneret” for et par år siden, et stort knæk for hans ego (oplysning fra hans søn, ikke ham). Migrænerne er lidt bedre nu hvor han ikke er jagerpilot, men tager stadig migrænemedicin dagligt (1-4 Migranil) for ikke at få et anfald. Kastede op hver dag i 30 år pga. af migræne, trods medikation.

Han bekymrer sig meget om sin familie og bliver irriteret hvis sønnen ikke holder sit værelse ryddeligt. ”Jeg hader rod og råber til idioterne i trafikken!”. Migrænen kommer ofte når han ikke kan udtrykke sin frustration (hvilket var umuligt i hæren). ”Jeg er meget organiseret og folk som er uorganiserede går mig på nerverne.
Når jeg ser en trist film har jeg lyst til at græde, men jeg har ingen tårer og er bange for at åbne op”.
Lider af fodsvamp.
Mad: holder af grønne bønner, skaldyr, og søde sager++. Har altid bolsjer i lommen for at undgå migræne. Kan ikke spise: bananer, ost og chokolade.
Drikker masser af stærk kaffe og vand.
Søvn: kun 5-6 timer, hvis mere eller mindre får han migræne. Får migræne hvis han bliver vækket om natten.

Familie historie:
fader er 80 og har kræft, moderen døde som 50 årig af en feber ( tyfus?).

Ud fra symptomerne: Irritabilitet, ordenssans, råber i vrede, medfølende, kaffe++, kaster op med migræne, hovedpine fra faste og mit indtryk af ham gav jeg ham en dosis af Nux Vomica 30C.

Opfølgende konsultation:
Da jeg talte med ham i telefonen en uge før konsultationen var der ingen bedring, havde haft masser af tændlægearbejde gjort (modvirker midlet); jeg bad ham gentage dosen og så ham 7/6-00.

”De sidste to dage har jeg været medicinfri, det er ikke sket i 30 år, jeg har ikke følt mig så godt tilpas i 30 år!” Var meget søvnig i en periode da han tog midlet; et tegn på at helbredelsenprocessen er i gang. Fodsvampen er bedre. Er mindre irritabel og i bedre humør.

Plan: Vent, midlet virker og processen er i gang.

10/6-00
”Fik en ” stor migræne”, plejer at få dem en gang om måneden, ellers har jeg bare en svag hoved pine 2 gange om ugen, ikke noget sammenlignet med før”. Fodsvampen er helt væk. ”Familien siger at jeg er meget nemmere at være sammen med (sønnen siger at han er utroligt afslappet)”. Sov længe et par gange uden problemer. Er holdt op med at gå rundt med bolsjer i lommen.
Plan: en dosis af Nux Vomica 200C for at få en dybere effekt.

12/8-00
”Får en almindelig hovedpine en gang imellem som kan klares med en svag hovedpinepille. Fodsvampen er stadig væk. Humøret er meget lettere. Jeg havde aldrig troet at noget som dette kunne ske!”.
Plan: Vent og se, patienten har gjort store fremskridt.
I september samme år gav jeg ham en højere dosis af samme middel for at ”forankre” virkningen. Har ikke hørt fra ham siden, men hører fra sønnen at han har det fint. Nu er moderen blevet min patient, også med migræne.

Det er typisk i homøopati at skønt alle kom med migræne, skulle de have forskellige midler.

Grunden til at M.I. kom, var at han led af gentagen betændelse i mandlerne. Om vinteren var det en eller to gange om måneden. Hvert tilfælde varede en uges tid, i hvilken han lå i sengen og var på antibiotika, lægen ville fjerne mandlerne. M.I. så usund ud, fedtet, uren, voksagtig hud, uklare øjne. Han var altid ved at blive syg og kunne ikke tænke klart. Tog stærk antibiotika, piller og indsprøjtninger, løbende.
Den akutte mandelbetændelse præsenterede sig således:
Overproduktion af spyt som dryppede ud af munden når han sov, meget svedende om natten. Kan ikke falde til ro i sengen, vågner hver tredje time. Høj feber med kulderystninger og angst, værre om natten. Meget smertefuld, kan ikke spise eller drikke, bedre med varme drikke. Smerter i hele kroppen, især knoglerne, værre om natten. Meget tørstig. Kaster op, opkast har blod i sig. ”Hele familien må liste sig rundt når jeg er syg, jeg hoster gul betændelse op og har dårlig ånde. Føler at jeg er ved at dø om natten, som om mørket ikke vil ende. Forfærdelig følelse før jeg går i seng, skræmmende tanker hvirvler rundt i mit hoved”.
Selv når han ikke var syg var han plaget af ”forfærdelige tanker” om død, især om natten. Sover som ”en død” og vågner uden at vide hvem han er, ”som om det er min første dag i verden”. Prøvede at begå selvmord, havde købt afløbsrens og en sprøjte og ville gøre det på et offentligt toilet men stoppede sig selv i sidste øjeblik.
”Sommetider hænger jeg rundt i byen fordi jeg er ude af stand til at bestemme mig for hvilken vej jeg skal gå hjem”. Er bange for rotter, mus, mørke, at være alene om natten, hvad vil der ske i fremtiden..

En klassisk Mercurius patient, gav ham Mercurius 200 C, en enkelt dosis.

Opfølgende konsultation 25/1-00
” Føler mig som en ny mand, vågner op klarhovedet. Kan arbejde koncentreret og lægge planer, føler mig ny!”.
Ser klarere ud, mindre tynget. Hans energiniveau er steget, ingen halsproblemer. Gav ham 30 C til at tage i akutte tilfælde.

Over de næste 3 år fik han kun mandelbetændelse en gang, fordi han var ikke hjemme og kunne ikke tage akut dosis af Mercurius. Hans helbred er generelt meget bedre og han har ikke taget anden medicin end homøopatisk. Bruger af og til Phosphorus 30 C når hans tanker begynder at hvirvle rundt uden kontrol, resultatet er som regel at han sover en halv time og vågner klarhovedet.

Patient M.B. så bleg, usund ud med mørke rande under øjnene og uren hud. Hun fortalte at hun altid var træt og blev syg hele tiden samt led af allergi og eksem. Hun følte sig ofte uklar og forvirret. Under samtalen blev det klart at hun kørte sig selv utroligt hårdt: Hun arbejdede 12-15 timer om dagen i en meget stressende, ansvarsfuld og prestigefyldt position. Hun gik i byen mange aftener i løbet af ugen. Sov for lidt og spiste junk-food. Hun var udmærket klar over sine dårlige vaner og deres indvirkning på hendes helbred, men kunne ikke ændre noget. Hun var meget ambitiøs og pressede sig selv utroligt hårdt på arbejdet. Hun så sig selv som lidenskabelig, følsom og kreativ, men synes ikke andre kunne se hendes kvaliteter. Hendes drøm om at blive forfatter var begravet under arbejde.
Hun arbejdede i en periode med flygtninge, hvilket gav hende dyb tilfredsstillelse, hun er meget medfølende og bliver nemt såret.
Faderens tidlige død havde mærket hende dybt og hun følte at sorgen stadig sad i hende som en svaghed i kroppen, hendes yngre bror var syg på samme tid og hun tog sig af ham på en voksen og ansvarsfuld måde. ”Jeg blev et alvorligt og voksent barn. I dag føler jeg mig skrøbelig og har brug for nogen til at beskytte mig” . Hun var trøsteren da hendes far døde. Får panik anfald af og til og har ikke megen selvtillid, i stedet arbejder hun ekstra hårdt for at folk skal lide hende. ”Jeg måtte glemme mine egne ønsker som barn, jeg måtte bide tænderne sammen og tage smerten”. ” Panik anfaldene føles som noget småt i maven som pludselig bliver stort”. Hun drømmer: At balancere på små trapper højt oppe i luften hvor hun kæmper for ikke at falde og om at være alene i et stort, stormfuldt hav.
Hun elsker salt mad og kan ikke tåle mælk. Har en historie med bronkitis. Holder af koldt og tørt vejr og at være ved havet og har mest energi omkring middag.
Faderen døde af leukæmi.

Baseret på b.la. hendes salttrang, hendes tendens til at presse sig selv, hendes historie af sorg som hun ikke gav sig selv lov til at føle, hendes panikanfald, hendes drømme, hendes tendens til influenza og allergi, hendes høje ambitioner, medfølelse og mangel på selvtillid og faderens leukæmi-død gav jeg hende lægemidlet Carcinosinum 200 C, en enkelt dosis.
Opfølgende konsultation;

1/11-01
De første to uger efter midlet følte hun sig tit lidt svimmel, blev forkølet og havde perioder af at føle sig på kanten til tårer. De næste to uger følte hun sig mere fokuseret, klarhovedet, ”noget har forandret sig inden i mig, en vægt er blevet taget af mig ”. Hun føler sig stærkere og mere ”sej”. Masser af ”underlige” drømme. Bedre appetit, stor lyst til friske råvarer og mindre lyst til salt og junk-food. Har mindre behov for søvn, vågner frisk. Immunforsvaret er bedre og hendes PMS er bedre. Havde en meget stærk drøm om at se sig selv nøgen i spejlet som fik hende til at føle sig magtfuld.
Plan: vent, midlet virker og processen kører af sig selv.

19/12-01
Har det virkelig godt, masser af energi og klarsyn. Fik eksem på benene som hun også havde for to år siden under stress (godt tegn: gammelt symptom vender tilbage for at blive helbredt). Taber (var lidt overvægtig) sig , selvom hun spiser meget og sundt. ”jeg føler at jeg har et centrum, en kerne nu, før følte jeg mig som en vase der var gået i stykker og limet forkert sammen, nu føler jeg mig hel”. Allergierne er bedre, kan gå med parfume nu.
Plan: vent, midlet virker stadig.

19/01-02
Har lige haft en kraftig influenza, føler sig stadig uklar og svag, PMS er tilbage. Hud er bedre. Allergierne er bedre.

Plan: Hun får Carsinisinum 200 C til at tage med hjem og tage hvis post-influenza tilstanden ikke er bedre inden en uge. (hun tog det og fik det bedre).

28/9-02
Hun ser strålende ud, hendes hud er klar og frisk, hendes hår (som var tyndt) er nu sundere. Havde et tilbagefald med eksem da hun tog antibiotika for influenza men det gik i sig selv. Hendes drømme om at være i et stort hav alene og om at gå på små trapper i luften er væk. Hendes allergier er bedre. Selvtillid er bedre. Panikanfald sker ikke mere, hun får nogle gange følelsen men kan selv stoppe det. Hendes evne til at koncentrere sig er meget bedre.

Plan: Vent, bed hende ringe hvis hun får det dårligere igen eller får influenza for at undgå tilbagefald med eksem hvis hun tager antibiotika. Regner ikke med at hun får brug for at gentage dosen mere end en gang om året de næste par år.