Det var grundlæggeren af homøopati Hahnemann som opdagede det paradoksale at hvis lægemidlet blev stærkt fortyndet undgik man ikke bare bivirkninger men midlet virkede længere og frembragte en dybere og mere varig effekt. Med denne metode kunne man bruge ellers giftige og ”uvirksomme” stoffer som medicin. Fortyndingen er så stor at end ikke et molekyle af den oprindelige substans er til stede i midlet. Hvad er der så til stede og hvordan virker det? Kort fortalt lader det til at når f.eks. et planteudtræk opløses i alkohol / vand i en serie af stigende fortyndinger forsvinder substansen gradvist men efterlader et aftryk som indeholder information der er i stand til at påvirke kroppen til at vende tilbage til en mere afbalanceret og hensigtsmæssig måde at fungere på. Moderne fysik er begyndt at forstå at molekyler i f.eks. vand kan lagre informationer.
Homøopatiske lægemidler er fremstillet af planter, mineraler og produkter fra dyreriget, men kan ikke sammenlignes med planteudtræk, kosttilskud eller vitaminer, da fremstillingsprocessen for homøopatiske lægemidler er unik og tilsyneladende uden sidestykke i historien: De to faktorer i processen er fortynding og succusion (bankning).
Det er netop fremstillingsprocessen der har fået mange konventionelle læger og forskere til at afskrive homøopati som virkningsløs, til trods for dens åbenlyst helbredende virkning. Hvad man ikke kan forstå eller forklare findes ikke, må de have tænkt.
Homøopatiske lægemidler bliver kun fremstillet få steder i verden under ekstremt kontrollerede forhold og efter meget specifikke retningslinjer. På denne måde opnår man midler som er uforurenede og ensartede.
Planterne, mineralerne eller dyreprodukterne opløses ved forskellige metoder i en alkoholopløsning: en tinktur. Denne tinktur kan fortyndes ifølge forskellige skalaer, her beskrives C (100) skalaen. En dråbe af denne tinktur opløses i 99 dråber af ren alkohol/vand-opløsning og potenseringsniveau 1( 1:100) er etableret, derefter opløses 1 dråbe fra niveau 1 i 99 dråber af alkohol/vand og det kaldes niveau 2(1:10 000) – en dråbe af denne opløsning tilsættes til 99 dråber af alkohol/vand og vi har niveau 3 (1: 1 000 000). Som man kan forestille sig er fortyndingen på niveau 3 allerede meget høj og når vi når til niveau 30 er fortyndingsgraden astronomisk. Faktisk er der ikke flere molekyler tilbage fra den oprindelige substans når man når til niveau 13. Efter hvert fortyndingsniveau bliver beholderen med opløsningen banket kraftigt eller slået på en hård overflade, denne procedure kaldes succusion og forstærker midlets virkningskraft på en måde som traditionel fysik ikke helt har kunne forstå. De fleste homøopater bruger midler fra denne skala på niveau 30, 200 og 1000, kaldet 30 c. 200 c og 1M. Et par dråber af den ønskede opløsning hældes over sukker (laktose), piller der bruges som medium for det homøopatiske middel. Pillerne er lys- og varmefølsomme og opbevares bedst i mørke.
Denne metode betyder at man kan lave uendelige mængder af homøopatisk medicin fra en enkelt blomst eller en dråbe slangegift. Den dag i dag er der stadig midler som er baseret på substanser fremstillet i begyndelsen af det 19. årh. Derfor er det en medicin som er meget skånsom for det økologiske system og som ikke forurener.